LAW SHIFTERS

A project by Stine Marie Jacobsen.

Law Shifters engages young citizens in law and democracy by giving them the chance to act as both judges and lawmakers. What would your verdict be to real court cases, and how would you rewrite the laws in your country so that they would be more fair?

The Law Shifters project makes young people discuss their political opinions, ethical views and sense of justice as they re-judge real court cases and write new law proposals that reflect the reality that they are part of today.

With the current discussions on direct democracy, legal (un)realisable proposals from citizens could play an important role on the political stage. Law Shifters strengthens young people’s democratic education in a serious yet humorous and creative way and deals with existing regulations and legislations in Europe.

O = Original, X = Law Language, △ ​= ​English Translation

Umiarsuit takornarianik angallassisunut umiarsualivinnut tulattarneranut Inastsisartut inatsisaat nr. x, 7. november 2019-imeersoq.

O

Jeg vil have færre krydstogtskibe i Grønland, og flere turister som er på ferie i længere tid i landet.

X

(Umiarsuit takornarianik angallassissutit umiarsualivinnut tulattarneranut killilersuineq).

§1. Umiarsuit takornarianik angallassissutit ukiumut 20-it umiarsualivinnut tulassinnaapput.

Imm. 1. Ukiumoortumik umiarsuaq takornarianik angallassissuteq arlaleriarluni umiarsualivinnut talissinnaanngilaq.

Inatsisartutlov nr. x af 7. november 2019 om anløb af krystogtskibe  (Indførelse af restriktion for krydstogtskibenes antal i havneanløb).

§1. Krydstogtskibe må anløbe grønlandske havne maksimum 20 gange om året.

Stk. 1. Samme krydstogtskib må ikke anløbe flere havne om året.

(Ny inatsisartutlov).


Atuarfik pillugu Inatsisartut inatsississaattut siunnersuut nr. 15, 3. december 2012-imeersoq.

O

Esport fag skolen.

X

§10. 6) Timersorneq pillugu sammisaqarneq, tassaalluni e-sport.

Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen. (Tilføjelse til eksisterende lov).

§10. 6) Sport omfattende af faget e-sport.


Inissianik attartortitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 2, 12. maj 2005-imeersoq.

O

Kæledyr tilladt hos alle. (Alle huse).

X

§ 50. Attartortup taassumalu inoqutaasa kiisalu inuit attartortumit attartorneqartumut isersinnaatitaasut illumi torersaarnissamut maleruagassat, ilanngussaq 4-mi taaneqartut maleruassavaat.
Imm. 2. Najugaqatigiiffimmi siulersuisut torersaarnissamut maleruagassanut ilassutaasunik aalajangersaasinnaapput, taakkulu attartortitsisumit akuerineqarnerminni atuutsinneqalissapput.
Imm. 3. Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu inissiaataanni attartortittakkani attartortitsisoq allakkatigut akuersissuteqarsimatinnagu inissiami uumasuuteqartoqaqqusaanngilaq. Taamaattorli aalisakkat aalisagaasivimmiittut, timmisat ineqartinneqartut, kikkaasut ineqartinneqartut, kiisalu saaniluit akuersissuteqarnissamut piumasaqarfiussanngillat.Uumasuuteqarnissamut akuersissuteqarnermi attartortitsisup qaammatini pingasuni ineqarnermut akiliutip annertoqataanik immikkut sillimanissamut akiliuteqarnissaq piumasarisinnaavaa. Attartortut peqqussutip matuma atuutilernissaata tungaanut maleruagassat malillugit uumasuuteqarsimasut, uumasuutigisap maleruagassat malillugit uummasuutigineqartup pigisaqaannarnissamut pisinnaatitaapput.
Imm. 4. Attartortup akuersissutip tunniunneqarneranut atatillugu sillimmasiinissamut akiliutissaq aningaasanngorlugu akilissavaa.
Imm. 5. Attartukkap qimanneranut atatillugu uumasuuteqarnerup kingunerisaanik ajoquserneqartut iluarsaannerinut attartortitsisup sillimmasiissutit atorsinnaavai.

Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger (eksisterende lov).

§ 50. Lejeren og dennes husstand samt personer, der af lejeren gives adgang til det lejede, skal overholde de i bilag 4 angivne ordensregler.
Stk. 2. Afdelingsbestyrelsen kan vedtage supplerende ordensregler, der træder i kraft, når de er godkendt af udlejer.
Stk. 3. I Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme må der ikke holdes husdyr uden udlejers skriftlige tilladelse. Dog kræves tilladelse ikke til hold af akvariefisk, fugle i bur, gnavere i bur, samt skildpadder. For udstedelse af tilladelse til husdyrhold kan udlejer kræve en særlig sikkerhed svarende til 3 måneders husleje. Lejere, der lovligt har holdt husdyr indtil tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, har ret til at beholde det lovligt holdte husdyr.
Stk. 4. Lejeren skal betale sikkerheden kontant i forbindelse med udstedelse af tilladelsen.
Stk. 5. Udlejeren kan i forbindelse med fraflytning anvende sikkerheden til dækning af skader, der er forårsaget af dyrehold.


Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaanik Inatsisartut inatsisaat nr. 9, 22. november 2011-meersoq.

O

Gebyr på plastik. Engangsplastikposer, lige meget om de er fryseposer, indkøbsposer o.l. bør så vidt muligt begrænses i import. Den import som sker alligevel skal pålægges et gebyr. Importeret ren vand, som ikke kan afleveres mod gebyr skal også begrænses i import. Den import som sker alligevel skal pålægges et gebyr. Engangsposer i genbrugsplast kan pålægges et mindre gebyr.

X

§ 2.  Inatsisartut inatsisaata pinngortitap avatangiisillu illersorneqarnissaat siunertaraa, taamaalilluni inuup inuuniarnikkut atugarisai aamma uumasunik naasunillu piuinnnarnissaat ataqqillugit piujuartitsinermik tunngaveqartinneqarluni inuiaqatigiit ineriartortinneqarlutik. taamaalilluni inuiaqatigiit ineriartornerat piujuartitsinermik tunngaveqartinneqarluni inuup inuuniarnikkut atugarisai aamma uumasunik naasunillu piuinnnarnissaat ataqqillugit.

§ 10.  § 2-mi siunertap taaneqartup malinneqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut maleruagassanik aalajangersaasinnaapput, tassunga ilanngullugit akiliutit aamma pissusiusimasunut pilersitseqqinnermut il.il. aningaasartuutinut akiliuteqartarneq aammalu aningaasartuutinut qularnaveeqqusiisarnissaq pillugit, makkununnga tunngasut:

11) Immigassat puui, tassunga ilanngullugit puussat aalajangersimasut atorneqarnissaannut inerteqqutit imaluunniit pisussaaffiit kiisalu utertitsisarnissamut aaqqissuussinermik pilersitsinissamut pisussaaffiit.

29) Puussiat plastikkimik sananeqarsimasut soorlu pooqattat pisianut atortut, puussiat qerititsinermut atortut, puussiat plastikkimik sanaat ataasiaanngassat il.il. aaqqissuussinermik pilersitsinissamut pisussaaffiit.

Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.

§ 2.  Inatsisartutloven har til formål at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

§ 10.  Naalakkersuisut kan med henblik på varetagelse af de i § 2 nævnte formål, fastsætte regler, herunder om gebyr og afholdelse af udgifter og sikkerhedsstillelse for udgifter til genopretning mv., vedrørende:

11)  Emballage til drikkevarer, herunder forbud mod eller pligt til anvendelse af bestemte emballagetyper samt pligt til etablering af returpantsystemer.

29) Emballage af plastik til frysepose, indkøbsposer o.l. herunder forbud mod eller pligt til anvendelse af bestemte plastik emballagetyper.

 


Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaanik Inatsisartut inatsisaat nr. 9, 22. november 2011-meersoq.

O

Bevar Grønland og dets smukke natur.

X

§ 2.  Inatsisartut inatsisaata pinngortitap avatangiisillu illersorneqarnissaat siunertaraa, taamaalilluni inuup inuuniarnikkut atugarisai aamma uumasunik naasunillu piuinnnarnissaat ataqqillugit piujuartitsinermik tunngaveqartinneqarluni inuiaqatigiit ineriartortinneqarlutik. Taamaalilluni inuiaqatigiit ineriartornerat piujuartitsinermik tunngaveqartinneqarluni inuup inuuniarnikkut atugarisai aamma uumasunik naasunillu piuinnnarnissaat ataqqillugit.

Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.

§ 2.  Inatsisartutloven har til formål at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.


Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaanik Inatsisartut inatsisaat nr. 9, 22. november 2011-meersoq

O

Jeg synes at vi skulle passe på vores natur og rydde mere op fx: skrald

X

§ 1 imm. 2 Innuttasoq kinaluunniit pisussaavoq avatangiisini paarilluassallugu.

Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.

§ 1 stk. 2 Enhver borger har pligt til at passe på naturen.


Cityring pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. xx, xx-imeersoq.

O

En metro-ring til Nuuk. Gratis billetter til alle.

X

Kapitali x Akit

§ Kialuunniit metrot akeqanngitsumik ilaaffigisinnaavai.

Inatsisartutlov nr. XX af xx. xxx. 2019 om Cityring

Kap. x – Priser

§ x Enhver har ret til fri benyttelse af metroen.

(Ny Inatsisartutlov)


Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 26, 18. november 2010-meersoq

O

Lovforslag. Det officielle arbejdssprog i Grønlands Selvstyre skal være grønlandsk. Det samme i Inatsisartut. – Dobbelt sprogethed i begge administrationer er alt for omkostningstungt og alt for langsommeligt. Når lovgivning og andet skal publiceres ska det så være på grønlandsk og engelsk – idet engelsk er et verdenssprog.

X

Kapitali 8. Oqaatsit.

§32. Kalaallisut oqaatsit inatsisartuni naalakkersuisunilu sulinermi oqaatsitut atorneqarput.

Imm. 2. Inatsisartuniit naalakkersuisuniillu saqqummiussinerit tamarmik kaalaallisut tuluttullu tamanut ammassapput.

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut.

Kapitel 8. Sprog.

§.32. Arbejdssproget I Inatsisartut og Naalakkersuisut er Grønlandsk.

Stk.2 Alt offentliggørelse eller publicering fra Inatsisartut og Naalakkersuisut skal være tilgængeligt på Grønlandsk og Engelsk.

(§ 32 er en ændring af eksisterende lov)


Tunngaviusumik inatsimmik inatsisissatut siunnersuut nr. 322 af 11. september 2069

O

Is skal være gratis for børn altid.

X

§86 kinaluunniit meeraq 1-18-nik ukiulik pisinnaatitaaffeqarpoq akiligassinnertaqanngitsumik, tunineqassalluni annerpaamik ullormut siku ataaseq.

Imm.2 Meeqqanut pineqartunut sikumik akeqanngitsumik pisinnaatitaaffik allanngortinneqarsinnaanngilaq inatsimmik allamik atuutsitsilernermi.

Forslag til grundlovsændring nr.322 af 11. september 2069.

§.86. Enhver barn fra alderen 1-18 år har ret til, uden modydelse, at få udleveret max et stk. is om dagen.

Stk.2 Betaling eller en ethvert form for modydelse for retten til gratis is for børn i aldersgruppen fastsat ved denne bestemmelse kan ingensinde på ny indføres.

(Grundlovsændring)


Inuunermut nuannarisaqarneq pillugu inatsisartut inatsisaat nr. xx 2019-meersoq

O

Alle skal årligt deltage i en udklædningsfest.

X

§ Kikkut  tamarmik ukiumut ataasiarlutik mitaartunut peqataasassapput.

Inatsisartutlov nr. xx af xx 2019 om livsglæde.

§ 1. Alle skal årligt deltage i en udklædningsfest.

(Ny Inatsisartutlov)


Kialuunniit aningaasarsiaanut takunnissinnaaneq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. xx 2019-meersoq

O

Man skal kunne se hvad alle tjener.

X

§ 1 Kialuunniit allat aningaasarsiai pillugit paasissutissanik pisinnaatitaavoq.

Inatsisartutlov nr. xx af xx 2019 om offentliggørelse af løn.

§ 1. Enhver har ret til indsigt i alles indkomst.

(Ny Inatsisartutlov)


Suliffiqarfiit pisortatigoortumik pigineqartut pillugit inatsisartut inatsisaat nr. xx 2019-meersoq

O

Selvstyreejede selskaber skal være ”Non-Profit” selskaber!

(Lavere priser på produkter eller serviceydelser)

(Evt. overskud skal tilbage i driftsregnskabet)

X

Namminersornerullutik oqartussaniit suliffeqarfiit pigineqartut iluanaaruteqarsinnaanngitsutut pilerinneqasapput.

Imm. 2 Iluanaarutit inuiaqatigiinnut utertinneqassapput.

Inatsisartutlov nr. xx af xx 2019 om offentlig ejede selskaber.

Selvstyreejede selskaber skal stiftes som Nonprofit-selskaber.

Stk. 2 Overskud skal betales tilbage til samfundet.

(Ny Inatsisartutlov)


Suliniutini angisuuni illuliortiternernik sanaartornernillu suliassat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 25, 18. december 2012-imeersoq

O

Lovforslag #42
Forbyd Naalakkersuisut/Kommunerne at bruge milliarder af kroner på ét projekt, uden folkets sammentykke. #Bevarkangerlussuaq

X

§42. Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutit aningaasaliissutini pisortatigoortumik aningaasalikkat, atuutilersinneqarsinnaanngillat aatsaat inuit taasisinneqareertillugit siunnersuut pillugu.

Imm. 2. Inuit taasisinnerat malittarisassanut ersarinnerusumik inatsisitigut aalajangersarneqassaaq.Imm. 3. Inatsisissatut siunnersuutit inuit taasineratigut itigartinneqartut inatsisartuniik ingerlateqqinneqarsinnaanngilaq.

Inatsisartutlov nr. xx af xx. november xxxx om Inatsisartut og Naalakkersuisut.

§.42. Lov forslag til Inatsisartutlov som vil medføre finansielt investering af stører karakter med offentlige midler til ny projekter kan ikke vedtages før der er foretageten folkeafstemning om forslaget.

Stk.2. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov.

Stk.3 Lovforslag som er blevet forkastet ved folkeafstemning kan ikke vedtages af Inatsisartut.

(Ny Inatsisartutlov)


Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsit pillugu nalunaarut

O

CILJA 7 ÅR NUUK 14/9-19
– Man må ikke ødelægge ting
– Man må ikke drille
– Man må ikke slå

X

§ 88. Nakuusernermut eqqartuunneqassaaq kinaluunniit piaaraluni inuup allap timaanik ajoqu-siisoq imaluunniit innarliisoq. Taamatuttaaq pineqassaaq mianersuaalliorluni inummik allamik timaatigut peqqissusaatigulluunniit annertuumik ajoqusiisoq

§ 100. Kinaassusersiortutut eqqartuunneqassaaq kinaluunniit tamanut imaluunniit inunnut amer-lasuunut siaruarterinissaq siunertaralugu oqaaseqartoq imaluunniit allatut iliorluni nalunaaruteqartoq, taamatut iliornermigut inuit eqimattat sioorasaarneqartillugit, asissorneqartillugit nikanarsarneqartillu-gilluunniit nagguiat, amiisa qalipaataat, inuiannik naggueqatigiinnilluunniit kingoqqisuunerat, upperi-saat imaluunniit kinguaassiuutinut tunngasutigut sumut samminerat pissutigalugu.

§ 113. Pigisanik aseruinermut eqqartuunneqassaaq kinaluunniit allap pigisaanik piaaraluni aseror-terisoq, innarliisoq imaluunniit peersisoq, imaluunniit mianersuaalliorujussuarluni annertuumik aseror-terisoq.

Imm. 2. Taamatuttaaq eqqartuunneqassaaq kinaluunniit nammineq pigisani aserorterlugit, innar-lerlugit imaluunniit peerlugit akiligassaqarfigisaminut imaluunniit tamakkua arlaannut akiginissaannut atortussaajunnaarsitsisoq.

Bekendtgørelse af kriminallov for Grønland.

§ 88. For vold dømmes den, som forsætligt beskadiger eller krænker en andens legeme. Det samme gælder den, som uagtsomt tilføjer en anden betydelig skade på legeme eller helbred.

§ 100. For diskrimination dømmes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

§ 113. For tingsbeskadigelse dømmes den, der forsætligt ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, eller som groft uagtsomt øver hærværk af betydeligt omfang.

Stk. 2. På samme måde dømmes den, der ved at ødelægge, beskadige eller bortskaffe sine ejendele unddrager dem fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.


Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsit pillugu nalunaarut

O

Seksuel krænker burde i min optik blive hårdere, i flere år har det stået på som ”offer” og støde ind i sin krænker, det er ikke trygt og gå frit omkring. Den dag jeg blev gravid var det fyldt med glæde og sorg, glæde for mit barn, sorg og frygt for at barnet ville igennem noget der kunne give mit barn ar.

X

Kapitali 18 kinguaassiuutitigut pinerluttuliornerit.

§77 kapitalimi matumani inatsimmik unioqqutitsisimasut minnerpaamik ukiuni arfinilinni pineqaatissinneqassapput.

Stk.2 kinguaassiuutitigut inatsimmik arlaleriarluni pinerluttuliornermi pillaassut qaffanneqassaaq.

Aappassaartumik pinerluttuliorneq minnerpaamik ukiuni qulini – inuunerup sinnera.
Pingajussaartumik pinerluttuliorneq inuunerup sinnera pineqaatissiissutigineqassaaq.

Bekendtgørelse af kriminallov for Grønland.

Kapitel 18. Seksualforbrydelser.

§.77 For overtrædelse af bestemmelserne i dette kapitel, skal der idømmes en minimumsstraf på 6 år.

Stk. 2 For gentagende overtrædelser for seksuelle forbrydelser hæves straffen til.

1) For 2.gangs overtrædelse minimum 10 år – livstid.

For 3.gangs overtrædelse idømmes livstid.

(Ændring af kapitel 18 i kriminalloven)


Ilinniartut ineqarfii pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 18, 1. november 2007-imeersoq

O

Der er behov for en lov, som forpligter politikkerne til at løse bolig-problematikken i Nuuk. At der er flere studerende, som i år – og hvert år – ikke starter studie i Nuuk, fordi de ikke kan få tildelt en studiebolig før et halvt år til et år, er dybt problematisk! Det er også et stort paradoks, da behovet for uddannede er enormt. Politikerne efterspørger, at flere uddanner sig – men de skaber ikke rammerne for at unde har muligheden til at uddanne sig.

X

§ 2. Ilinniarniarlutik qinnuteqartut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu Ilinniartitaanernut Pisortaqarfiup ilinniarfiisa akuerineqartut ilaannut ilinniagaqalernissamik akuerineqarsimasut, allaganngorlugu ilinniagaqartut ineqarfiisa aqutsisoqarfiannut inissamik atugassinneqarnissamik qulakkeeriikkamik qinnuteqartoqarsinnaavoq, Namminersornerullutillu oqartussat ukiut ataasiakkaalugit ilinniartunut inissiamik atugassiisarpoq.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 1. november 2007 om kollegier.

§2. Uddannelsessøgende, der er optaget på én af Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser godkendt uddannelse kan skriftligt ansøge kollegieadministrationen om en kollegiebolig, der stilles pladsgaranti af Selvstyret for 1 år ad gangen.

(Loven findes allerede, § 2 er blot ændret)


Inatsisinik siunnersuutinik nutserisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 1488 af 22. marts 2019-meersoq

O

Folk som oversætter lovforslag, bør betales i kage!

X

§ Suliffimminut tunngatillugu allatigulluunniit, kinaluunniit inatsisinik siunnersuutinik nutserisimaguni, nutserinerup naammasinerani aningaasarsiami saniatigut aamma kaaginik akissartinneqassaaq.

Inatsisartutlov Nr. 1488 af 22. marts 2019. Om oversættelse af lovforslag.

§.1. Enhver person som bliver sat til at oversætte lovforslag, som en del af sin erhverv eller ej skal oveni sin aflønning, belønnes med kage i løbe af eller ved afslutning af oversættelsen.

(Ny Inatsisartutlov)


Meeqqat tapersersorneqarnissaannut Inatsisartut inatsisaat nr. 20, 26. juni 2017-imeersoq

O

Alle børn skal høres og inddrages, når der er ting der vedrører børn og unge samt familien.

X

Kapitali 7 Ikiorsiissutit

§ 21.  Kommunalbestyrelsip ikiorsiinissamik suliniuteqarnissaq aalajangissavaa meeqqap immikkut pisariaqartitsineranut annertuumik tamanna pingaaruteqartutut isigineqarpat.
Imm. 2.  Kommunalbestyrelsip meeqqamik ilaqutariinnillu oqaloqateqarnermigut ikiorsiinissamik suliniut meeqqap ilaqutariillu ajornartorsiutaannik pisariaqartitaannillu aaqqissuutaasussaq toqqassavaa.  Ikiorsiinissamik suliniummik neqerooruteqartoqartinnagu kommunalbestyrelsip meeraq tusarniaavigereersimassavaa, tak. § 43, isumaginninnikkut misissuereersimassaaq takuuk § 45, aamma iliuusissamik pilersaarummik suliaqareersimassaaq.

Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn.

Kapitel 7 Støtteforanstaltninger.

§ 21.  Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om støtteforanstaltninger, når det må anses at være af væsentlig betydning for et barns særlige behov.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen skal i dialog med barnet og familien vælge den støtteforanstaltning, der bedst kan løse barnets og familiens problemer og behov. Kommunalbestyrelsen skal, inden der tilbydes en støtteforanstaltning, have afholdt en samtale med barnet, jf. § 43, udført en socialfaglig undersøgelse, jf. § 45, og udarbejdet en handleplan, jf. § 46.

(Loven findes allerede, en del er derfor indsat her)


Meeqqat ombudsmandiat pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. xx, xx- imeersoq

O

Der skal etableres en børneombudsmand hvis virke arbejder ud fra børnetalsmandens (MIO) indberetninger, der således også skal leve op til Paris-principperne.

X

§ 1.  Inatsisartunut qinersisoqareernerit tamaasa atorfillu inuttaarukkaangat Inatsisartut Meeqqat ombudsmandianik qinersisassapput……

Kapitali 2 Ombudsmandip pisinnaatitaanera

§ Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat kommunillu ataanni pisortat ingerlatsinerisa ilaat tamarmik Meeqqat ombudsmandiata sulinerani ilaatinneqarput.

§ Pissutsit meeqqat paaqqinniffinni/suliffeqarfinni meeqqat eqqarsaatigalugit suliassanik imaaliallaannaq isumagisaqartuni atugaat Meeqqat ombudsmandiata sulinerani pineqartunut aammattaaq ilaatinneqarput.

§ Meeqqat ombudsmandiat Inatsisartut aalajangersagai malillugit sulissaaq.

§ Meeqqat ombudsmandiata Meeqqat Illersuisuat suleqatigissavaa.

§ Meeqqat Ombudsmandiata sulinini pillugu Inatsisartunut ukiumoortumik nalunaaruteqartassaaq. Nalunaarut Inatsisartut ukiakkut nalinginnaasumik ataatsimiinnerminni oqaluuserissavaat. Nalunaarut tamanut saqqummiunneqartassaaq.

Inatsisartutlov nr. xx af xx om børneombudsmanden for Inatsisartut

§ 1. Efter hvert valg til Inatsisartut samt ved embedsledighed vælger Inatsisartut en Børneombudsmand.

Kapitel 2 Børneombudsmandens kompetence.

§ Børneombudsmandens virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands Selvstyre og kommunerne.

§ Børneombudsmandens virksomhed omfatter børns forhold på private institutioner m.v., som varetager opgaver umiddelbart i forhold til børn.

§ Børneombudsmanden arbejder ud fra Inatsisartut fastsatte bestemmelser og principper.

§ Børneombudsmanden samarbejder med Børnetalsmanden.

§ Børneombudsmanden afgiver en årlig beretning til Inatsisartut om sin virksomhed. Inatsisartut behandler beretningen på sin ordinære efterårssamling. Beretningen offentliggøres.

(Ny Inatsisartutlov – ovenstående er lavet med udgangspunkt i Inatsisartutlov Ombudsmanden fra Inatsisartut)


Meeqqat tapersersorneqarnissaannut Inatsisartut inatsisaat nr. 20, 26. juni 2017-imeersoq

O

Alle børn skal have den rette pædagogiske og psykologiske hjælp.

X

Kapitali 12 Sulianik suliarinninnermi malittarisassat.

Isumaginninnikkut misissuineq.

§ 45 Kommunalbestyrelse isumaginninnikkut misissuinermik suliaqassaaq meeraq immikkut ittumik ikiorserneqartariaqartutut isumaqarfigineqarpat, meeqqap atugai pillugit.  Isumaginninnikkut misissuineq sapinngisamik meeqqap angajoqqaavi isumaginnittulluunniit allat meerarlu suleqatigalugit ingerlanneqassaaq.  Pissutsit aallaavigalugit misissuineq sapinngisamik qajassuussisumik ingerlanneqassaaq, siunertarineqartumillu annertunerussanani.

Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn.

Kapitel 12 Sagsbehandlingsregler.

Socialfaglig undersøgelse.

§ 45 Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en socialfaglig undersøgelse af et barns forhold, hvis det må antages, at et barn har behov for særlig støtte. Den socialfaglige undersøgelse skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med barnets forældre eller andre omsorgsgivere og med barnet. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

(Loven findes allerede, § 45 omhandler hele emnet til rette hjælp, ovenstående blot et uddrag af kapitlet)


Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 12, 2. november 2006-imeersoq

O

Skat skal sende ligeså mange mørk chokolade-mønter med slutopgørelsen, som man skylder dem.

X

§ 93. Imm. 2. Kinaluunniit inatsit manna malillugu akileraarutinik ilanngaassuisimasoq aningaasat ilanngaataasimasut akileraaruseriffimmut akilernissaanni akiliisussaatitaavoq. Akileraaruseriffiup akilerneqarsimasut amerlaqutaanik aningaasanik sukkulaatinik sanaanik utertissuai.

Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat.

§ 93. stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for skatteforvaltningen for betaling af det indeholdte beløb.

Skatteforvaltningen sender tilsvarende antal mørke chokolademønter til indbetaler.


Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsit pillugu nalunaarut Kapitali 18 Kinguaassiuutitigut pinerluttuliornerit

O

§ Alle henvendelser om seksuelle overgreb skal være genstand for en grundig undersøgelse af et panel af relevant uddannede fagfolk.

X

§ 77 Matuma kapitalimi inatsisinik unioqqititsisoqarsimatillugu misissuinerit peqqissaaruttumik paasisimasalinnik ilinniarsimasunik ingerlanneqassapput.

Bekendtgørelse af kriminallov for Grønland.

Kapitel 18 Seksualforbrydelser.

§ 77 Overtrædelse af bestemmelserne i dette kapitel, skal være genstand for en grundig undersøgelse, af et panel af relevant uddannede fagfolk.


Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsit pillugu nalunaarut

O

Man Har ikke Rat til at tag Billeder af folk uden tiladelse.

X

§ 94. Eqqissisimanermik akornusiisutut eqqartuunneqassaaq kinaluunniit taamatut pisinnaatitaanani

4) inunnik tamanit orninneqarsinnaanngitsumiittunik assiliisoq imaluunniit qinngutinik atortorissaarummilluunniit allamik atuilluni taamatut pisinnaatitaanani inunnik taaneqartunik qimerluuisoq.

Bekendtgørelse af kriminallov for Grønland

§ 94 For fredskrænkelse dømmes den, som uberettiget

4) fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, eller som ved hjælp af en kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

(Bestemmelsen findes allerede.)


Meeqqanut suli atualinngitsunut perorsaanikkut inerikkiartuutaasunik ulluunerani neqeroorutit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut nr. 16, 3. december 2012-meersoq

O

Alle børnehaver skal forbindes med plejehjem.

X

§ 2 imm. 3 meeqqat suli atualinngitsut utoqqarnut ataqqinninneranik, nammineq kulturikkut kinaassusianik, oqaasiinik pingaartitaanillu ineriartortitsinissaq pillugu, meeqqat suli atualinngitsut utoqqarnik sullivinnut ataveqartinneqassapput.

Inatsisartutlov nr. 16 af 3. december 2012 om pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen

§ 2, stk. 3 alle børn i førskole- alderen, skal tilknyttes et ældrecenter, med henblik på at udvikle børns respekt for de ældre, samt kulturel identitet, sprog, værdier og historie.


Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 26, 18. november 2010-meersoq

O

Politikkere må ikke lovgive uden videnskabeligt grundlag.

X

§ 14 imm. 2 Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutit atuutilersinneqarsinnaanngillat, siunnersuutit siunnersuutinut attuumassutilinnut ilisimatusarnikkut misissueqqaartoqarsimatinngu.

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut

§ 14 stk. 2 Et lovforslag til Inatsisartutlove kan ikke vedtages uden der er foretaget de relevante videnskabelige undersøgelser.