LAW SHIFTERS

A project by Stine Marie Jacobsen.

Law Shifters engages young citizens in law and democracy by giving them the chance to act as both judges and lawmakers. What would your verdict be to real court cases, and how would you rewrite the laws in your country so that they would be more fair?

The Law Shifters project makes young people discuss their political opinions, ethical views and sense of justice as they re-judge real court cases and write new law proposals that reflect the reality that they are part of today.

With the current discussions on direct democracy, legal (un)realisable proposals from citizens could play an important role on the political stage. Law Shifters strengthens young people’s democratic education in a serious yet humorous and creative way and deals with existing regulations and legislations in Europe.

O = Original, X = Law Language, △ ​= ​English Translation

Inatsisartut peqqussutaat nr. 15 6. november 1997-imeersoq peqqinnissaqarfiup sullissineri il.il. pillugit

O

Meeqqat ersinngitsumik innarluutillit, malungiarneqartarnissaata eqqummaariffingineqarnerulernissaat.

Meeqqat sakkortuumik nalaatagarsimatillugit naleqquttumik ikiorserneqartalernissaat kissaatingaara.

X

§ 10a Meeqqat peqqissusaannik misissuinermi, misissuisut eqqumaffigeqqissaartassavaat, meeraq takusinnaanngisamik innarluuteqarnersoq.

§ 11a Meeraq misissorneqartoq kingunipilutsitsinermik malitseqartumik misigisaqarsimappat, meeqqap pisinnaatitaaffigaa tassunga tunngasumik katsorsarneqarnissani.

Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v.

§ 10a Ved helbredsundersøgelser af børn, skal det undersøgende personale være særligt opmærksom på, om barnet har et skjult handicap.

§ 11a Har det undersøgte barn været udsat for et traume, har barnet ret til at modtage den nødvendige behandling.


Kalaallit Nunaannut nalunaarut angajoqqaatut akisussaaneq il.il. pillugit

O

Angajeqqaat anissaaraangata meeqqat sukumiinerusumik kimiikkusunnerlutik nalorninatik isumaat kissaataallu aallaanigalugit  oqatussanut apersorneqortarnissaat. Imaanngitooq ataariaannaq apersorneqornemi inerniluniarneq. Pingaanuteqarnat tatigisamik najorteqanissaq. Angajoqqaatut kissaat.

X

§ 12a § 12-imi pineqartut pillugit avinnermi imaluunniit najugaqatigiikkunnaarnermi, meeraq arlaleriarluni akuutinneqartassaaq. Qulakkeerneqassaaq meeqqap angajoqqaatut akisussaatitaasoq tatigineraa.

Bekendtgørelse for Grønland om forældremyndighed m.v.

§ 12a Omhandler sagen efter § 12 skilsmisse eller ophør af sammenliv, skal barnet inddrages af flere omgange. Det skal sikres at barnet har tillid til sin værge.


Inatsisartut inatsisaat nr. 17 17. november 2010 pilersaarusiorneq aamma nunaminertat atorneqartarnerat pillugit

O

Qimiarqaq nalutarfik.

X

§ 14a Qeqertalik Kommunep pilersaarusiorneranut atatillugu, taanna pisussaaffilerneqassaaq, tamanut ammasunik naluttarfinnik pilersitsissasoq aserfallattaaliissasorlu, Aasianni Qeqertarsuarmilu.

Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse

§ 14a Som led i kommuneplanlægningen for Qeqertalik Kommune, forpligtes denne til at oprette og vedligeholde, offentligt tilgængelige svømmehaller, i Aasiaat og Qeqertarsuaq.


Inatsisartut inatsisaat nr. 18 30. november 2020-imeersoq

O

Timersortarfik ammajuaannartoq.

X

§ 2 Timersortarfiit tamarmik sapaatip akunnera naallugu ulloq unnuarlu ammanissaannik pisussaaffilerneqassapput.

§ 14, imm. 7 Timersortarfiliornermi nunaminertamik tunniussinermut atatillugu qulakkeerneqartassaaq timersortarfik ulloq unnuarlu sapaatip akunnera naallugu ammasassasoq.

Inatsisartutlov nr. 18 af 30 november 2020

§ 2 Alle sportshaller forpligtes til, at holde døgnåbent alle ugens dage.

§ 14, stk. 7 Tilladelse for arealtildeling til sportshaller udstedes på betingelse af, at sportshallen holder døgnåbent hele ugen.


Inatsisartut inatsisaat nr. 17 17. november 2010 pilersaarusiorneq aamma nunaminertat atorneqartarnerat pillugit

O

Illoqarfiup immikoortataani tamani.

X

§ 14, imm. 6 Kommunimut pilersaarummi ilaassaaq, illoqarfinni immikkoortortani minnerpaamik ataatsimik pinnguartarfeqartarssasoq.

Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse

§ 14, stk. 6 Kommuneplanen skal indholde mindst en legeplads, for hver bydel.


Inatsisartut inatsisaat nr. 32 18. september 2020-imeersoq meeqqat assigiimmik pineqartarnerat pillugu

O

”Naalangaangaluasuma” meeqqat tamarmik naligiittut isigineqarlutillu pineqartassangaluarput. Angerlassimaffimmi inuiaqatigiillu akornanni.

X

§ 1 Meeqqat assigiinngitsumik pineqassanngillat, angerlarsimaffimmiippata imaluunniit inuiaqatigiinniippata.

Inatsisartutlov nr. 32 af 18. september 2020 om ligebehandling af børn

§ 1 Der må ikke ske forskelsbehandling af børn, hverken i hjemmet eller i samfundet.


Inatsisartut inatsisaat nr. 15 23. juni 2021-meersoq meeqqanut inuit tatiginartut pillugit

O

Tipituup saqqaari pinnguartaffik.

X

§ 1 Kommunip qulakkiissavaa, meeqqat tamarmik kommunit killeqarfiata iluaniittut, tatigisaminnik saaffissaqassasut. Ilaqutaasinnaavoq, kommunimi atorfeqarsinnaavoq, il.il.

Inatsisartutlov nr. 15 af 23. juni 2021 om tillidspersoner til børn

§ 1 Kommunen skal sikre, at alle børn der opholder sig inden for kommunegrænsen, har adgang til en tillidsperson. Dette kan være et familie medlem, en kommunal ansat, mv.


Inatsisartut inatsisaat nr. 10 12. juni 2019-imeersoq pinngitsuuisinnaajunnaarnermik katsorsaaneq pillugu

O

Anaana ataata ikiaroonermit ajornartorsiutillit katsorsarlugit iluamik.

X

§ 13a Qinnuteqartoq ataatsimik arlalinnilluunniit meeraqarpat, pinngitsuuisinnaajunnaarnerminut katsorsarneqarnissaa qulakkeerneqassaaq.

Inatsisartutlov nr. 10 af 12. juni 2019 om behandling af afhængighed

§ 13a Såfremt ansøgeren har et eller flere børn, er denne garanteret et behandlingstilbud for sit misbrug.


Inatsisartut inatsisaat nr. 12 29. november 2020-meersoq meeqqat naligiinnerat pillugu

O

Meeqqat nunatsinni assingiimmik pissaqarnerullutik. Soorlu ballon assingiit meeqqut tamarmik pissaqarlutik.

X

§ 1 Meeqqat tamarmik, kommunit tapiissusiinerisigut, sunut tamanut peqataasinnaanissaat qulakkeerneqassaaq.

Inatsisartutlov nr. 12 af 29. november 2020 om ligestilling af børn

§ 1 Alle børn skal gennem kommunale ydelser, sikres lige adgang til alting.


Inatsisartut inatsisaat nr. 17 november 2020-meersoq pisortat pinnguartarfiutaannik aserfallattaaliineq pillugu

O

Naalagaasuuguma pinnguartarfiit nutarsartissagaluarpakka.

X

§ 1 Kommunit pisussaaffilerneqassapput  pinnguartarfiit tamanit atorneqarsinnaasut aserfallannaveersaartissallugit.

Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2020 om vedligeholdelse af offentlige legepladser

§ 1 Kommunerne forpligtiges til at holde offentligt tilgængelige legepladser i god stand.


Innuttaasut pissusaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 3, 5. januar 2021-meersoq

O

Vi skal elske den natur vi er givet.

X

§1. Inatsit Kalaallit Nunaanniittunut tamanut atuuppoq.

§2. Kalaallit Nunaata pinngortitaanik asanninnissaq tamat pisussaatitaaffigaat.

Inatsisartutlov nr. 3 af 5. januar 2021 om borgernes opførsel.

§ 1. Loven gælder for alle der befinder sig i det grønlandske territorium.

§ 2. Alle forpligtes til at elske den Grønlandske natur.


Innuttaasut pissusaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 3, 5. januar 2021-meersoq

O

Børn skal være glade.

X

§3. Meeqqat tamarmik nuannaartuunissaq pisussaatitaaffigaat.

Inatsisartutlov nr. 3 af 5. januar 2021 om borgernes opførsel.

§ 3. Alle børn forpligtes til at være glade.


Innuttaasut pissusaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 3, 5. januar 2021-meersoq

O

Elsk din næste.

Al mobning skal være forbudt.

X

§4. Tullit asassavat.

§5. Ikkatiginnittariaatsit tamarmik inerteqqutaapput.

Inatsisartutlov nr. 3 af 5. januar 2021 om borgernes opførsel.

§ 4. Du skal elske din næste.

§ 5. Mobning i alle former forbydes.


Innuttaasut pissusaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 3, 5. januar 2021-meersoq

O

Man må ikke slå og sparke.

X

§6. Innuttaasunik patitsinerit, isimminnerit tukersinerillu assigiinngitsut tamarmik inerteqqutaapput.

Inatsisartutlov nr. 3 af 5. januar 2021 om borgernes opførsel.

§ 6. Alle former for slag og spark mod medborgere forbydes.


Innuttaasut pissusaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 3, 5. januar 2021-meersoq

O

Alle skal være venner.

X

§7. Tamat ikinngutigiissapput.

Inatsisartutlov nr. 3 af 5. januar 2021 om borgernes opførsel.

§ 7. Alle skal være venner.


Innuttaasut pissusaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 3, 5. januar 2021-meersoq

O

Alle skal have lov at være prinsesser.

X

§8. Piumasut tamarmik prinsesseusinnaatitaapput.

Inatsisartutlov nr. 3 af 5. januar 2021 om borgernes opførsel.

§ 8. Hvis man ønsker det, har man ret til at være en prinsesse.


Innuttaasut pissusaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 3, 5. januar 2021-meersoq

O

Lige adgang for alle til alt

X

§9. Tamat tamanut pisinnaatitaaffeqarput.

Inatsisartutlov nr. 3 af 5. januar 2021 om borgernes opførsel.

§ 9. Alle skal have lige adgang til alting.


Innuttaasut pissusaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 3, 5. januar 2021-meersoq

O

Alle må flyve.

X

§10. Piumasut tamarmik tigisinnaatitaapput.

Inatsisartutlov nr. 3 af 5. januar 2021 om borgernes opførsel

§ 10. Alle har ret til at flyve, såfremt de ønsker det.


Inatsisartut inatsisaat nr. 9 31. oktobari 1996-imeersoq, Kalaallit Nunaanni Inatsisartunut qinersisarnermut tunngasoq

O

Landstinget skal bestå af folk, der vælges ved lodtrækning i den grønlandske befolkning. Alle borgere over 18 år deltager i lotteriet.

X

§ 5a. Inatsisartunut ilaasortassat qinerneqartassapput inuiaqatigiinni kalaallini 18-ileereersimasut akornanni makitsinikkut.

Landstingslov nr. 9 af 31. oktober 1996 om valg til Grønlands Landsting.
§ 5a. Medlemmer til Landstinget vælges ved lodtrækning i den grønlandske befolkning blandt alle folk, der er fyldt 18 år.


Inatsisartut inatsisaat nr. 1 1. januaari 2020-meersoq, immikkoortitsisarnermut tunngasoq

O

Alle skal behandle hinanden med respekt.

X

§ 1. Inuiaqatigiinni innuttaasut, suliffeqarfiit pisortallu suliffeqarfiutaat pisussaaffeqarput sutigut tamatigut ataqqinnittumik imminnut pissuseqarfigisarnissaminnut.

Inatsisartutlov nr. 1 af 1. januar 2020 om diskrimination.
§ 1. I alle henseender, skal borgere, virksomheder og offentlige myndigheder, behandle hinanden respektfuldt.


Inatsisartut inatsisaat nr. 2 1. januaari 2019-imeersoq, nioqqutissat pillugit

O

Atisaarniarfinni kalaallinut naleqquttunik peqassangaluarpoq.

X

§ 1. Niuertarfiit Kalaallit Nunaanni atisanik nioqquteqartut pisussaaffilerneqassapput, atisat angissusaasa inuiaat kalaallit angissusaannut tulluuttuunissaannik.

Inatsisartutlov nr. 2 af 1. januar 2019 om detailhandel.
§ 1.  Detailsforhandlere der udbyder beklædningsgenstande til i Grønland, skal i varesortimentet have beklædningsgenstande der passer til det grønlandske folk.


Inatsisartut inatsisaat nr. 38 30. decembari 2019-imeersoq, pinnguarneq peroriartornerlu pillugit

O

Man skal mindst læse 1 bog om måneden.

Vi skal på bibliotek og legeplads hver dag.

X

§ 1. Kalaallit Nunaanni najugallit tamarmik pisussaaffilerneqassapput qaammammut minnerpaamik atuakkamik ataatsimik atuartarnissaannik, ullullu tamaasa pinnguartarfimmiittarnissaannik.

Inatsisartutlov nr. 38 af 30. december 2019 om leg og dannelse.
§ 1. Bosiddende i Grønland forpligtes til at læse mindst 1 bog om måneden, og besøge bibliotek samt legeplads dagligt.


Inatsisartut inatsisaat nr. 9 22. novembari 2011-meersoq, avatangiisit illersornissaat pillugit

O

Bøde til folk der smider affald.

X

§ 36a. Eqqaavigeqqusaasut avataannut eqqagassanik igitsisut akiliisinneqartassapput.

Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.
§ 36a. Med bøde straffes den, der bortskaffer affald andre steder, end i godkendte beholdere.


Inatsit nr. 295 4. juuni 1986-imeersoq, Kalaallit Nunaanni suliffinni pissutsit pillugit

O

Det skal være forbudt at møde sur på arbejde.

X

§ 22a. Suliffimmi sulisoq suliartortassaaq nuannaarluni.

Lov nr. 295 af 4. juni 1986 om arbejdsmiljø i Grønland .
§ 22a. Arbejdstageren har pligt til at møde glad på arbejde.


ANG nr 1238 af 14/10/2016

O

Jeg syntes at alle sociale medier skal kunne se, om det er et nøgenbillede eller ej. Alle sociale medier skal kunne give en notifikation om at der er blevet taget et skærmbillede.

X

Internetsikkut atassusiisartut pisussaapput, inunnik tamataqanngitsunik inoqatinut attaveqaatikkut  ikkussisimasoqartillugu assit piissallugit. Internetsikkut atassusiisartut pisoq pillugu aammalu kia asseq internetsimut ikkussimaneraa assilitissimasumut nalunaarutigissavaat. Internetsikkut atassusiisartut pisussaapput, atuisut nalunaarfigissallugit atuisut assiutai assilineqarpata.

§ 5 a, stk. 1.

Udbydere af sociale medier, forpligtes til at fjerne nøgenbilleder på deres platforme og give de fotograferede en underretning om det der er hændt og om hvem der har uploaded billedet.

Stk. 2.

Udbydere af sociale medier forpligtes på samme måde til at underrette brugere, når brugerens billeder kopieres.


Uumasunik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut nr. 25, 18. december 2003-meersoq

O

Man skal kunne adoptere en narhval ved at male dens tand rød. Ingen må skyde en narhval med en rød tand.

X

§ 5. Kialuunniit uumasuuteqartup isumagissavaa uumasup ullormut ikinnerpaamik ataasiarluni alakkarneqartarnissaa. Tamannali uumasunut silami nammineersinneqartunut atuutinngilaq. Taamaattoq uumasut taakku akuttunngitsumik alakkarneqartassapput sapinngisamillu nersutinut nujuartanut illersorneqassallutik.
Imm. 2. Naalakkersuisut malittarisassiorput qilalukkat tuugaallit inuit ataasiakkaat uumasuutigisassatut aaliangiussimasaasa tuugaartaa qalipaammik nalunaaqutserneqartassasut.

Landstinglov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn.

§ 5. Den, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. Dette gælder dog ikke dyr, der holdes fritgående på udendørs arealer. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt og beskyttes bedst muligt mod rovdyr.
Stk. 2. Naalakkersuisut har fastsat regler om, at man skal farvekode tænder på narhvaler, som er blevet valgt til adoption.


Peqqinnissaqarfiup aqunneqarnera, aaqqissuussaanera kiisalu peqqinnissamut tunngasutigut sullissisut aamma tarnip pissusaanik ilisimasallit pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 27, 18. november 2010-meersoq

O

Flere sundhedspolitiske tilbud til social udsatte i byerne uden for Nuuk.

X

§ 5.  Naalakkersuisut illoqarfinni tamani pinaveersaartitsinermut ataatsimiititaliamik pilersitsissapput.
Imm. 2.  Pinaveersaartitsinermut ataatsimiititaliat suliassaraat najukkami peqqinnikkut iluaqutaasinnaasunik  pinaveersaartitsinernillu suliaqarnerit patajaallisarneqarnissaat. Tamatumani aamma Naalakkersuisut tunngaviliussaasa iluanni:

1) pinaveersaartitsinermik suliaqarneq aqqutigalugu kommunip peqqinnikkut inissisimaneranut sunniuteqarnerup akisussaanerullu najukkami patajaallisarneqarnissaat,
2) kommunip iluani pinaveersaartitsinermik peqqinnikkullu iluaqutaasinnaasunik suliaqarnerup ataqatigiissumik aaqqissuunneqarnerata pingaarnersiorneqarneratalu patajaallisarneqarnissaat, aamma
3) peqqinnissaqarfiup tassunngalu attuumassuteqartut suleqatigiinnerisa itisilerlugulu patajaallisarneqarnissaa.

Inatsisartutlov nr. 27 af 18. november 2010 om sundhedsvæsenets styrelse, organisation samt sundhedsfaglige personer og psykologer.

§ 5.  I hver by nedsætter Naalakkersuisut et forebyggelsesudvalg.
Stk. 2.  Forebyggelsesudvalgene har til opgave at styrke det lokale sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Herunder inden for de af Naalakkersuisut fastlagte rammer:

1) gennem det forebyggende arbejde at styrke den lokale indflydelse på og ansvar for kommunens sundhedstilstand,
2) at fremme en sammenhængende tilrettelæggelse og prioritering af de forebyggende og sundhedsfremmende opgaver inden for kommunen, og
3) at udbygge og styrke samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og tilgrænsende sektorer.


Pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 8, 13. juni 1994-meersoq

O

Hurtig sagsbehandling af under retninger.

X

§ 23. Aalajangiinermik oqaasiinnakkut nalunaarfigineqartup aalajangiineq imminik tapersiisuulluinnanngippat piumasarisinnaavaa aalajangiinermut tunngaviusoq allaganngorlugu piumallugu. Tamatuminnga qinnuteqaat oqartussaasunut saqqummiunneqassaaq aalajangiinermik nalunaarutip suliami peqataasumit tiguneqarnerata kingornagut ullut 14-it qaangiutsinnagit.

Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning

§ 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.


Kommunimut Pilersaarummut Tapiliussaq 1C14-3, Nuuk, Nuutoqaq Novembari 2011

O

Det skal være ulovligt at parkere ved kolonihavnen.

X

Atuuttumut allannguut:

§ 13 Aqquserngit, aqqusineeqqat biilinullu inissiisarfiit.

13.1 Aqqusinertigut nutaanik angallaffiliornerni angallannermi pissutsit toqqissimanartut anguniarneqassapput, tassunga ilanngullugu pisuinnaat sikkilertartullu annertuumik eqqarsaatigineqassapput.

13.2 Aqqusineeqqat aqquserngillu ilanngussami 6-imi inissiiffissatut silissusissatullu takutinneqartutut atugassiissutigineqassapput.

13.3 Kommunalbestyrelse akuersiteqqaartinnagu nuutoqqami biilit inissinneqaqqusaanngillat.

(Biilit inissiisarfiit pillugit peerneqarput aammalu ilanngussaq 6-imi peerneqarlutik)

Ændring af gældende kommuneplantillæg 1C14-3, Nuuk, Nuutoqaq November 2011.

§ 13 Veje, stier og parkering.

13.1 Sikre trygge færdselsforhold skal sikres i forbindelse med nye færdselsanlæg, herunder at der tages væsentligt hensyn til bløde trafikanter.

13.2 Stisystemer og veje udlægges med placeringer og bredder som vist i bilag 6.

13.3 Parkering er ikke tilladt uden kommunalbestyrelsens godkendelse.

(Parkering fjernet i omhandlet paragraf samt bilag 6 om parkering)


Tupa avatangiisinillu tupatorfiunngitsumik isumannaarineq, kiisalu tupanik nioqqutissat nalunaaqutserneqartarneri pillugit, Inatsisartut peqqussutaat nr. 10, 14. november 2004-meersoq

O

Jeg vil have at det er ulovligt at under 18 må ikke drikke / ryger / tager snus / og købe alcohold.

X

§ 8. Inunnut 18-it inorlugit ukiulinnut tupanik nioqqutissianik tuniniaasoqaqqusaanngilaq.

Aamma

Imigassanik aalakoornartutalinnik nioqquteqartarneq sassaallertarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 11, 11. november 2000-meersoq atuussimasoq.

§ 18. Imigassanik kimittuunik kimikitsunilluunniit inunnut 18-inik ukioqalersimanngitsunut imaluunniit aalakoortunut nioqquteqarneq sassaallernerluunniit inerteqqutaavoq.

Landstingsforordning nr. 10 af 14. november 2004 om tobak og sikring af røgfrie miljøer, samt mærkninger af tobaksvarer.

§ 8. Salg af tobaksvarer er ikke tilladt til personer, der er under 18 år.

Landstingslov nr. 11 af 11. november 2000 om slag og udskænkning af alkoholdige drikke

§ 18. Salg eller udskænkning af stærke eller svage drikke er ikke tilladt til personer, der er under 18 år, eller er berusede.


Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 12, 2. november 2006-meersoq

O

Stop beskatning af arve. Der er jo allerede betalt skat. Det er dobbeltbeskatning.

X

§10, Imm. 2. Aapparisap qimagaasup Kalaallit Nunaanni kingornussisarneq pillugu inatsit naapertorlugu immikkut pisinnaatitaaffini atoriigai, kingornussarsiassanik agguaassinertaqanngitsumik pigisanik qimatat qimagaasumut tunniunneqarpata, maleruagassat imm. 1-imiittut taamatuttaaq atuutissapput.

Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat.

§10, Stk. 2. Udlægges et bo uden skiftebehandling til længstlevende ægtefælle, efter at denne har udnyttet sine særlige rettigheder i henhold til arvelov for Grønland, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.


Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 15, 3. december 2012-meersoq

O

Folkeskolelov: Flere kreative fag – flere lektioner pr. uge.

X

Imm. 2.  Atuarfiup ilikkartitsiniarnermini avatangiisit peqqinnartut toqqissisimanartullu neqeroorutigissavai, taamaasiornermigullu atuartup namminersortumik eqqarsarsinnaanera, akuersaaginnarani nammineq isummersinnaassuseqarnerminik piginnaassusai, isummaminik, nammineq isiginnittaatsiminik misigissutsiminillu oqaatiginnissinnaassuseqarnera kiisalu anguniakkaminik angusiniarsinnaassutsimigut, allanngortitseriarsinnaassutsimigut, tunniussimassutsimigut pilersitseriarsinnaassutsimigullu piginnaasai siuarsassallugit.

§ 7.  Piffissaq atuartut atuartinneqarfissaat tiimit atuartitsiffiusut 60 minutsikkaartut tunngavigalugit ukiumoortumik naatsorsorneqartassaaq.
Imm. 2.  Nukarlerni ukiuni atuartitsiffiusuni 3-ni tamani atuartut ukiumut minnerpaamik nalunaaquttap-akunnerini 700-ni atuartinneqartassapput. Akullerni atuartut ukiut atuartitsiffiusut 4-anni minnerpaamik nalunaaquttap-akunnerini 890-ini, ukiut atuartitsiffiusut 5-aanni minnerpaamik nalunaaquttap-akunnerini 920-ni, ukiullu atuartitsiffiusut 6-anni 7-annilu minnerpaamik nalunaaquttap-akunnerini 970-ini atuartinneqartassapput. Angajullerni atuartut pinngitsoorani atuartitsissutini, ukiut atuartitsiffiusut 8-anni, minnerpaamik nalunaaquttap-akunnerini 880-ini, ukiut atuartitsiffiusut 9-anni minnerpaamik nalunaaquttap-akunnerini 910-ni kiisalu ukiut atuartitsiffiusut 10-anni minnerpaamik nalunaaquttap-akunnerini 920-ni atuartinneqartassapput.

 

Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen.

§ 2, Stk. 2.  Folkeskolen skal tilbyde et sundt og trygt læringsmiljø, der fremmer elevens evne til selvstændig tænkning og kritisk stillingtagen, evne til at give udtryk for egne meninger, holdninger og følelser samt målrettethed, omstillingsevne, engagement og kreativitet.

§ 7.  Elevernes undervisningstid fastsættes som en årsnorm på grundlag af undervisningstimer á 60 minutter.
Stk. 2.  På yngstetrinnet omfatter elevernes undervisningstid mindst 700 timer årligt på alle tre årgange. På mellemtrinnet omfatter elevernes undervisningstid mindst 890 timer på 4. årgang, mindst 920 timer på 5. årgang og mindst 970 timer årligt på 6. og 7. årgang. På ældstetrinnet omfatter elevernes undervisningstid i de obligatoriske fag mindst 880 timer på 8. årgang, mindst 910 timer på 9. årgang og mindst 920 timer på 10. årgang.

 


Kommunimut Pilersaarummut Tapiliussaq 1C14-3, Nuuk, Nuutoqaq Novembari 2011

O

Det skal være ulovligt at køre i bil i kolonihavnen i Nuuk!

X

Atuuttumut allannguut:

 

§ 7 Immikkoortup ilaani aqqusinertigut angallanneq.

7.1 Nuutoqqami qamutit motoorillit inerteqqutaapput. Qaanniviinnut aqqusineq atorneqassaaq.

(§ 7 inerteqqutinngussaaq)

 

Kommuneplantillæg 1C14-3, Nuuk, Nuutoqaq November 2011.

§ 7 Delområdets trafikbetjening.

7.1 Det er ikke tilladt at køre med motoriseret køretøj på Hans Egedesvej, hvorfra vejen deles til Qaanniviit.

(Hele § 7 ændres til forbud)


Tupa avatangiisinillu tupatorfiunngitsunik isumannaarineq, kiisalu tupanik nioqqutissat nalunaaqutserneqartarneri pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 10, 14. november 2004-meersoq

O

Jeg vil gerne gøre det ulovligt at tage stoffer, snus, hash og RYGE.

X

§ 8. Inunnut 18-it inorlugit ukiulinnut tupanik nioqqutissianik tuniniaasoqaqqusaanngilaq.

Imm.2. Tupanik nioqqutissianik tuniniaaneq pisiniartitsisumit pisitinneqarnikkut taammallaat pisinnaavoq.

Imm.3. Inuk 18-inik ukioqalersimanerminik pisariaqartumik uppernarsaateqarnersoq nioqquteqartup pisiniarfiullu tuniniaasup qulakkiissallugu akisussaaffigaat, takuuk imm. 1.

Imm.4 Inunnut 18-it inorlugit ukiulinnut inerteqqutaavoq nioqqutissanik tupamik akulinnik atuinissaq.

Landstingsforordning nr. 10 af 14. november 2004 om tobak og sikring af røgfrie miljøer, samt mærkning af tobaksvarer.

§ 8. Salg af tobaksvarer er ikke tilladt til personer, der er under 18 år.

Stk. 2. Salg af tobaksvarer må kun ske ved personlig betjening.

Stk. 3. Det påhviler såvel forhandleren, som den der forestår salget, at sikre fornøden dokumentation for, at en person er fyldt 18 år, jf. stk. 1.

Stk. 4. Det er ulovligt for personer under 18 år at ryge, tage snus eller indtage andre tobaksholdige varer.


Peqqinnissaqarfiup sullissineri il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 15, 6. november 1997-imeersoq

O

Gratis tandlæge gennem det offentlige sundhedssystem. Mindre ulighed i tandsundhed.

X

Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v.

Ændring af § 15: Tandbehandling hos det offentlige sundhedssystem til personer i henhold til §§ 2-6, skal være gratis.

§ 15-imut allannguut: Inuit pineqartut §§ 2-6, kigutileritinneq akeqanngitsumik neqeroorutigineqassaaq.


Peqqinnissaqarfiup sullissineri il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 15, 6. november 1997-imeersoq

O

Jeg syntes at det skal være en lov at man skal vaccineres.

X

§ 13-imut allanngiuut: Inuit pineqartut §§ 2-6, tamarmik Naalakkersuisut malittarisassiaat erseqqinnerusut malillugit nappaatinut akiuussutissaliiniarluni kapitinnissamik pisussaaffeqarput.

Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v.

Ændring af § 13: Personer i henhold til §§ 2-6, skal vaccineres mod sygdomme efter nærmere regler, der er fastsat af landsstyret.


Mamakujuttutorneq inerteqqutaanerat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 8094, 29. november 2019-imeersoq

O

Man må ikke spise slik.

X

§ 1 Mamakujuttutorneq inerteqqutaavoq.

Landstingsforordning nr. 8094 af 29. november 2019 om forbud mod slik.

§ 1 Forbud mod at spise slik.


Peqqinnissaqarfiup aqunneqarnera, aaqqissuussaanera kiisalu peqqinnissamut tunngasutigut sullissisut aamma tarnip pissusaanik ilisimasallit pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 27, 18. november 2010-meersoq

O

Sundhed – alle burde have adgang til boger nære oplysningsklinikker, hvor emner som livsstil, gravid, overvægt, tandplejer ect. tilbydes. Drop-in klinikker.

X

§ 6.  Nuna najukkani peqqinnissaqarfinni aqutsivinnut aggornilersorneqassaaq.
Imm. 3.  Nunap peqqinnissaqarfinni aqutsivinnut aggornilersorneqarnera, aaqqissuunneqarnera suliaallu pillugit, kiisalu Dronning Ingridip Napparsimmavissuata nunamut tamarmut suliai pillugit Naalakkersuisut malittarisassanik aalajangersaassapput.

1) Sapinngisamik nunaqarfiit illoqarfiillu tamarmik peqqinnissaqarfeqarnissaat pilersinneqassaaq, suliassaasa pingaarnersarillugu innuttaasut peqqissusiisa siuarsarnissaat, nappaatinullu assingusut pinaveersaartinnissaat kiisalu inuit nappaatillit nappaatinullu assingusunik nappaatillit misissornissaat, minnerpaaffialu katsorsarnissaat paarinissaallu.

Inatsisartutlov nr. 27 af 18. november 2010 om sundhedsvæsenets styrelse, organisation samt sundhedsfaglige personer og psykologer.

§ 6. Landet inddeles i sundhedsenheder.
Stk. 3.  Naalakkersuisut fastsætter regler for sundhedsenhedernes inddeling, opbygning og funktion samt for Dronning Ingrids Hospitals landsdækkende funktioner.

1) Der skal tilstræbes bogernære oplysnings klinikker der arbejder med forebyggende tiltag samt yde basal pleje.


Nappaatit tunillannartut atoqatigiinnikkut tunillaassuukkajunnerusut pitsaaliorneqarnerat siaruatsaaliorneqarnerallu pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 17, 31. oktober 1996-imeersoq

O

Gratis prævention til de unge.

X

§ 2. Naalakkersuisut nakkutigissavaat nappaatit pissutsillu tunillannartut § 1, imm. 1-imi pineqartut suunersut qanorlu tunillaassuunnersut taamatullu tunillaassuinerit qanoq ililluni pinaveersaartinneqarsinnaanerat pinngitsoorsinnaanerallu pillugit innuttaasunut paasissutissanik pisariaqartinneqartunik sanasoqarlunilu siammarterisoqassasoq.

Stk. 2 Inuusuttut 23-nik ukioqalerneq ilanngullugu naartunaveersaatinik aamma nappaatit pissutsillu tunillannartunut pinaveersaatinik akeqanngitsumik pissarsisinnaapput.

Landstingsforordning nr. 17 af 31. oktober 1996 om forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme, der fortrinsvis smitter ved seksuel kontakt

§ 2.Landsstyret påser, at der i fornødent omfang fremstilles og udsendes oplysningsmateriale til befolkningen om de af § 1, stk. 1. omfattede smittefarlige sygdommes og tilstandes art og smittemåde, samt hvorledes smittespredning kan forebygges og undgås.

Stk. 2 Unge under 23 år kan modtage gratis prævention mod graviditet eller smitsomme sygdomme.


Kalaallit Nunaanni Inatsisartunut qinersisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 9, 31. oktober 1996-imeersoq

O

Politikere skal igennem eksamen før de må stille op til valg, så man kan være sikker på deres almen viden og ekspertise er god nok.

X

§ 1. Kinaluunniit qallunaatut innuttaassuseqartoq folketingimut qinersisinnaanermut ukiussarititaasunik naammatsitsisimasoq aammalu qinersinissaq sioqqullugu sivikinnerpaamik qaammatini arfmilinni Kalaallit Nunaanni aalajangersumik najugaqarsimasoq eqqartuussivikkoortumik Kalaallit Nunaanni atuuttussatut aalajangikkamik nammineersinnaajunnaarsitaasimanngikkuni Inatsisartunut qinersisinnaatitaavoq.

Imm. 2 Kinaluunnit imm. 1-mi piumasaqaatinik naammassisimasoq, qinigassanngortinnginnermi pinngitsoorani inuiaqatigiilerinermi misilitsinnermi angusisimasaaq.

Landstingslov nr. 9 af 31. oktober 1996 om valg til Grønlands Landsting.

§ 1. Valgret til Landstinget har enhver, der har dansk indfødsret, opfylder aldersbetingelsen for valgret til Folketinget og har haft fast bopæl i Grønland i mindst 6 måneder forud for valgets afholdelse, medmindre vedkommende er umyndiggjort med retsvirkning i Grønland.

Stk. 2 Enhver der har opfyldt betingelserne i stk. 1 skal i bestå en almen samfundsvidenskabelig eksamen, før de kan stille op til valg.


Imigassanik aalakoornartortalinnik nioqquteqartarneq sassaallertarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 11, 11. november 2000-imeersoq

O

Jeg vil have at det er ulovligt at under 18 må ikke drikke/ryge tage snus/ og købe alkohol.

X

Kapitali 6

§ 18. Imigassanik kimittuunik kimikitsunilluunniit inunnut 18-inik ukioqalersimanngitsunut imaluunniit aalakoortunut nioqquteqarneq sassaallernerluunniit inerteqqutaavoq.

Imm. 2. Imigassanik kimittuunik kimikitsunilluunniit automat atorlugu nioqquteqarneq sassaallernerluunniit inerteqqutaavoq.

Imm. 3. Akuersissummik piginnittuusup isersimasunut tamanut saqqumisumi inerteqqutit imm. 1-imi taaneqartut allagarsiissutigissavai.

Imm. 4. Akuersissummik piginnittup aamma nioqquteqarnermut sassaallernermulluunniit akisussaasup inuup ilumut 18-inik ukioqalereersimaneranut uppernarsaatissat pisariaqartunik pissarsiariniarnissaat akisussaaffigaat.

Imm. 5. Nal. 20.00-ip kingorna inuit 18-inik ukioqalereersimanngitsut sutorniartarfinnut allanulluunniit imigassanik aalakoornartortalinnik sassaallertarfinnut iseqqusaanngillat angajoqqaaminnit, angajoqqaatut sinniisuminnit inersimasumilluunniit allamit nammineersinnaassusilimiit nammineersinnaassuseqalersimanngitsumut immikkut akisussaaffilimmit ingiaqatigineqanngikkunik. Tamannali umiarsuarnut atuutsinneqassanngilaq Søfartsstyrelsip ilaasunik amerlassusiliinermini umiarsuup sutorniartarfiani issiavissat ilanngullugit naatsorsuutigisimappagit.

Imm. 6. Inunnut 18-it inorlugit ukiulinnut inerteqqutaavoq imigassanik aalakoornartulinnik imernissaq.

Landstingslov nr. 11 af 11. november 2000 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke.

Kapitel 6

§§ 18. Salg eller udskænkning af stærke eller svage drikke er ikke tilladt til personer, der er under 18 år, eller er berusede.

Stk. 2. Salg eller udskænkning af stærke eller svage drikke gennem automat er forbudt.

Stk. 3. Bevillingshaveren skal på et for publikum synligt sted anbringe opslag om det i stk. 1 nævnte forbud.

Stk. 4. Det er såvel bevillingshaverens som den der forestår salget eller udskænkningen’s ansvar at sikre sig fornøden dokumentation for, at en person er fyldt 18 år.

Stk. 5. Efter kl. 20.00 har personer under 18 år ikke adgang til restaurationer og andre udskænkningssteder med udskænkning af stærke eller svage drikke, medmindre de ledsages af forældre, værge eller anden myndig person, som har et særligt ansvar for den umyndige. Dette gælder dog ikke, for så vidt angår skibe, når Søfartsstyrelsen godkender et passagerantal, hvori siddepladserne i skibets restauration indgår.

Stk. 6. Det er ulovligt for personer under 18 år, at indtage alkoholholdige drikkevarer.


Umiarsuit takornarianik angallassisunut umiarsualivinnut tulattarneranut Inastsisartut inatsisaat nr. x, 7. november 2019-imeersoq

O

Jeg vil have færre krydstogtskibe i Grønland, og flere turister som er på ferie i længere tid i landet.

X

(Umiarsuit takornarianik angallassissutit umiarsualivinnut tulattarneranut killilersuineq).

§1. Umiarsuit takornarianik angallassissutit ukiumut 20-it umiarsualivinnut tulassinnaapput.

Imm. 1. Ukiumoortumik umiarsuaq takornarianik angallassissuteq arlaleriarluni umiarsualivinnut talissinnaanngilaq.

Inatsisartutlov nr. x af 7. november 2019 om anløb af krystogtskibe  (Indførelse af restriktion for krydstogtskibenes antal i havneanløb).

§1. Krydstogtskibe må anløbe grønlandske havne maksimum 20 gange om året.

Stk. 1. Samme krydstogtskib må ikke anløbe flere havne om året.

(Ny inatsisartutlov).


Atuarfik pillugu Inatsisartut inatsississaattut siunnersuut nr. 15, 3. december 2012-imeersoq

O

Esport fag skolen.

X

§10. 6) Timersorneq pillugu sammisaqarneq, tassaalluni e-sport.

Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen. (Tilføjelse til eksisterende lov).

§10. 6) Sport omfattende af faget e-sport.


Inissianik attartortitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 2, 12. maj 2005-imeersoq

O

Kæledyr tilladt hos alle. (Alle huse).

X

§ 50. Attartortup taassumalu inoqutaasa kiisalu inuit attartortumit attartorneqartumut isersinnaatitaasut illumi torersaarnissamut maleruagassat, ilanngussaq 4-mi taaneqartut maleruassavaat.
Imm. 2. Najugaqatigiiffimmi siulersuisut torersaarnissamut maleruagassanut ilassutaasunik aalajangersaasinnaapput, taakkulu attartortitsisumit akuerineqarnerminni atuutsinneqalissapput.
Imm. 3. Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu inissiaataanni attartortittakkani attartortitsisoq allakkatigut akuersissuteqarsimatinnagu inissiami uumasuuteqartoqaqqusaanngilaq. Taamaattorli aalisakkat aalisagaasivimmiittut, timmisat ineqartinneqartut, kikkaasut ineqartinneqartut, kiisalu saaniluit akuersissuteqarnissamut piumasaqarfiussanngillat.Uumasuuteqarnissamut akuersissuteqarnermi attartortitsisup qaammatini pingasuni ineqarnermut akiliutip annertoqataanik immikkut sillimanissamut akiliuteqarnissaq piumasarisinnaavaa. Attartortut peqqussutip matuma atuutilernissaata tungaanut maleruagassat malillugit uumasuuteqarsimasut, uumasuutigisap maleruagassat malillugit uummasuutigineqartup pigisaqaannarnissamut pisinnaatitaapput.
Imm. 4. Attartortup akuersissutip tunniunneqarneranut atatillugu sillimmasiinissamut akiliutissaq aningaasanngorlugu akilissavaa.
Imm. 5. Attartukkap qimanneranut atatillugu uumasuuteqarnerup kingunerisaanik ajoquserneqartut iluarsaannerinut attartortitsisup sillimmasiissutit atorsinnaavai.

Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger (eksisterende lov).

§ 50. Lejeren og dennes husstand samt personer, der af lejeren gives adgang til det lejede, skal overholde de i bilag 4 angivne ordensregler.
Stk. 2. Afdelingsbestyrelsen kan vedtage supplerende ordensregler, der træder i kraft, når de er godkendt af udlejer.
Stk. 3. I Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme må der ikke holdes husdyr uden udlejers skriftlige tilladelse. Dog kræves tilladelse ikke til hold af akvariefisk, fugle i bur, gnavere i bur, samt skildpadder. For udstedelse af tilladelse til husdyrhold kan udlejer kræve en særlig sikkerhed svarende til 3 måneders husleje. Lejere, der lovligt har holdt husdyr indtil tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, har ret til at beholde det lovligt holdte husdyr.
Stk. 4. Lejeren skal betale sikkerheden kontant i forbindelse med udstedelse af tilladelsen.
Stk. 5. Udlejeren kan i forbindelse med fraflytning anvende sikkerheden til dækning af skader, der er forårsaget af dyrehold.


Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaanik Inatsisartut inatsisaat nr. 9, 22. november 2011-meersoq

O

Gebyr på plastik. Engangsplastikposer, lige meget om de er fryseposer, indkøbsposer o.l. bør så vidt muligt begrænses i import. Den import som sker alligevel skal pålægges et gebyr. Importeret ren vand, som ikke kan afleveres mod gebyr skal også begrænses i import. Den import som sker alligevel skal pålægges et gebyr. Engangsposer i genbrugsplast kan pålægges et mindre gebyr.

X

§ 2.  Inatsisartut inatsisaata pinngortitap avatangiisillu illersorneqarnissaat siunertaraa, taamaalilluni inuup inuuniarnikkut atugarisai aamma uumasunik naasunillu piuinnnarnissaat ataqqillugit piujuartitsinermik tunngaveqartinneqarluni inuiaqatigiit ineriartortinneqarlutik. taamaalilluni inuiaqatigiit ineriartornerat piujuartitsinermik tunngaveqartinneqarluni inuup inuuniarnikkut atugarisai aamma uumasunik naasunillu piuinnnarnissaat ataqqillugit.

§ 10.  § 2-mi siunertap taaneqartup malinneqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut maleruagassanik aalajangersaasinnaapput, tassunga ilanngullugit akiliutit aamma pissusiusimasunut pilersitseqqinnermut il.il. aningaasartuutinut akiliuteqartarneq aammalu aningaasartuutinut qularnaveeqqusiisarnissaq pillugit, makkununnga tunngasut:

11) Immigassat puui, tassunga ilanngullugit puussat aalajangersimasut atorneqarnissaannut inerteqqutit imaluunniit pisussaaffiit kiisalu utertitsisarnissamut aaqqissuussinermik pilersitsinissamut pisussaaffiit.

29) Puussiat plastikkimik sananeqarsimasut soorlu pooqattat pisianut atortut, puussiat qerititsinermut atortut, puussiat plastikkimik sanaat ataasiaanngassat il.il. aaqqissuussinermik pilersitsinissamut pisussaaffiit.

Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.

§ 2.  Inatsisartutloven har til formål at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

§ 10.  Naalakkersuisut kan med henblik på varetagelse af de i § 2 nævnte formål, fastsætte regler, herunder om gebyr og afholdelse af udgifter og sikkerhedsstillelse for udgifter til genopretning mv., vedrørende:

11)  Emballage til drikkevarer, herunder forbud mod eller pligt til anvendelse af bestemte emballagetyper samt pligt til etablering af returpantsystemer.

29) Emballage af plastik til frysepose, indkøbsposer o.l. herunder forbud mod eller pligt til anvendelse af bestemte plastik emballagetyper.

 


Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaanik Inatsisartut inatsisaat nr. 9, 22. november 2011-meersoq

O

Bevar Grønland og dets smukke natur.

X

§ 2.  Inatsisartut inatsisaata pinngortitap avatangiisillu illersorneqarnissaat siunertaraa, taamaalilluni inuup inuuniarnikkut atugarisai aamma uumasunik naasunillu piuinnnarnissaat ataqqillugit piujuartitsinermik tunngaveqartinneqarluni inuiaqatigiit ineriartortinneqarlutik. Taamaalilluni inuiaqatigiit ineriartornerat piujuartitsinermik tunngaveqartinneqarluni inuup inuuniarnikkut atugarisai aamma uumasunik naasunillu piuinnnarnissaat ataqqillugit.

Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.

§ 2.  Inatsisartutloven har til formål at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.


Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaanik Inatsisartut inatsisaat nr. 9, 22. november 2011-meersoq

O

Jeg synes at vi skulle passe på vores natur og rydde mere op fx: skrald

X

§ 1 imm. 2 Innuttasoq kinaluunniit pisussaavoq avatangiisini paarilluassallugu.

Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.

§ 1 stk. 2 Enhver borger har pligt til at passe på naturen.


Cityring pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. xx, xx-imeersoq

O

En metro-ring til Nuuk. Gratis billetter til alle.

X

Kapitali x Akit

§ Kialuunniit metrot akeqanngitsumik ilaaffigisinnaavai.

Inatsisartutlov nr. XX af xx. xxx. 2019 om Cityring

Kap. x – Priser

§ x Enhver har ret til fri benyttelse af metroen.

(Ny Inatsisartutlov)


Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 26, 18. november 2010-meersoq

O

Lovforslag. Det officielle arbejdssprog i Grønlands Selvstyre skal være grønlandsk. Det samme i Inatsisartut. – Dobbelt sprogethed i begge administrationer er alt for omkostningstungt og alt for langsommeligt. Når lovgivning og andet skal publiceres ska det så være på grønlandsk og engelsk – idet engelsk er et verdenssprog.

X

Kapitali 8. Oqaatsit.

§32. Kalaallisut oqaatsit inatsisartuni naalakkersuisunilu sulinermi oqaatsitut atorneqarput.

Imm. 2. Inatsisartuniit naalakkersuisuniillu saqqummiussinerit tamarmik kaalaallisut tuluttullu tamanut ammassapput.

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut.

Kapitel 8. Sprog.

§.32. Arbejdssproget I Inatsisartut og Naalakkersuisut er Grønlandsk.

Stk.2 Alt offentliggørelse eller publicering fra Inatsisartut og Naalakkersuisut skal være tilgængeligt på Grønlandsk og Engelsk.

(§ 32 er en ændring af eksisterende lov)


Tunngaviusumik inatsimmik inatsisissatut siunnersuut nr. 322 af 11. september 2019

O

Is skal være gratis for børn altid.

X

§86 kinaluunniit meeraq 1-18-nik ukiulik pisinnaatitaaffeqarpoq akiligassinnertaqanngitsumik, tunineqassalluni annerpaamik ullormut siku ataaseq.

Imm.2 Meeqqanut pineqartunut sikumik akeqanngitsumik pisinnaatitaaffik allanngortinneqarsinnaanngilaq inatsimmik allamik atuutsitsilernermi.

Forslag til grundlovsændring nr.322 af 11. september 2019.

§.86. Enhver barn fra alderen 1-18 år har ret til, uden modydelse, at få udleveret max et stk. is om dagen.

Stk.2 Betaling eller en ethvert form for modydelse for retten til gratis is for børn i aldersgruppen fastsat ved denne bestemmelse kan ingensinde på ny indføres.

(Grundlovsændring)


Inuunermut nuannarisaqarneq pillugu inatsisartut inatsisaat nr. xx 2019-meersoq

O

Alle skal årligt deltage i en udklædningsfest.

X

§ Kikkut  tamarmik ukiumut ataasiarlutik mitaartunut peqataasassapput.

Inatsisartutlov nr. xx af xx 2019 om livsglæde.

§ 1. Alle skal årligt deltage i en udklædningsfest.

(Ny Inatsisartutlov)


Kialuunniit aningaasarsiaanut takunnissinnaaneq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. xx 2019-meersoq

O

Man skal kunne se hvad alle tjener.

X

§ 1 Kialuunniit allat aningaasarsiai pillugit paasissutissanik pisinnaatitaavoq.

Inatsisartutlov nr. xx af xx 2019 om offentliggørelse af løn.

§ 1. Enhver har ret til indsigt i alles indkomst.

(Ny Inatsisartutlov)


Suliffiqarfiit pisortatigoortumik pigineqartut pillugit inatsisartut inatsisaat nr. xx 2019-meersoq

O

Selvstyreejede selskaber skal være ”Non-Profit” selskaber!

(Lavere priser på produkter eller serviceydelser)

(Evt. overskud skal tilbage i driftsregnskabet)

X

Namminersornerullutik oqartussaniit suliffeqarfiit pigineqartut iluanaaruteqarsinnaanngitsutut pilerinneqasapput.

Imm. 2 Iluanaarutit inuiaqatigiinnut utertinneqassapput.

Inatsisartutlov nr. xx af xx 2019 om offentlig ejede selskaber.

Selvstyreejede selskaber skal stiftes som Nonprofit-selskaber.

Stk. 2 Overskud skal betales tilbage til samfundet.

(Ny Inatsisartutlov)


Suliniutini angisuuni illuliortiternernik sanaartornernillu suliassat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 25, 18. december 2012-imeersoq

O

Lovforslag #42
Forbyd Naalakkersuisut/Kommunerne at bruge milliarder af kroner på ét projekt, uden folkets sammentykke. #Bevarkangerlussuaq

X

§42. Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutit aningaasaliissutini pisortatigoortumik aningaasalikkat, atuutilersinneqarsinnaanngillat aatsaat inuit taasisinneqareertillugit siunnersuut pillugu.

Imm. 2. Inuit taasisinnerat malittarisassanut ersarinnerusumik inatsisitigut aalajangersarneqassaaq.Imm. 3. Inatsisissatut siunnersuutit inuit taasineratigut itigartinneqartut inatsisartuniik ingerlateqqinneqarsinnaanngilaq.

Inatsisartutlov nr. xx af xx. november xxxx om Inatsisartut og Naalakkersuisut.

§.42. Lov forslag til Inatsisartutlov som vil medføre finansielt investering af stører karakter med offentlige midler til ny projekter kan ikke vedtages før der er foretaget en folkeafstemning om forslaget.

Stk.2. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov.

Stk.3 Lovforslag som er blevet forkastet ved folkeafstemning kan ikke vedtages af Inatsisartut.

(Ny Inatsisartutlov)


Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsit pillugu nalunaarut

O

CILJA 7 ÅR NUUK 14/9-19
– Man må ikke ødelægge ting
– Man må ikke drille
– Man må ikke slå

X

§ 88. Nakuusernermut eqqartuunneqassaaq kinaluunniit piaaraluni inuup allap timaanik ajoqu-siisoq imaluunniit innarliisoq. Taamatuttaaq pineqassaaq mianersuaalliorluni inummik allamik timaatigut peqqissusaatigulluunniit annertuumik ajoqusiisoq

§ 100. Kinaassusersiortutut eqqartuunneqassaaq kinaluunniit tamanut imaluunniit inunnut amer-lasuunut siaruarterinissaq siunertaralugu oqaaseqartoq imaluunniit allatut iliorluni nalunaaruteqartoq, taamatut iliornermigut inuit eqimattat sioorasaarneqartillugit, asissorneqartillugit nikanarsarneqartillu-gilluunniit nagguiat, amiisa qalipaataat, inuiannik naggueqatigiinnilluunniit kingoqqisuunerat, upperi-saat imaluunniit kinguaassiuutinut tunngasutigut sumut samminerat pissutigalugu.

§ 113. Pigisanik aseruinermut eqqartuunneqassaaq kinaluunniit allap pigisaanik piaaraluni aseror-terisoq, innarliisoq imaluunniit peersisoq, imaluunniit mianersuaalliorujussuarluni annertuumik aseror-terisoq.

Imm. 2. Taamatuttaaq eqqartuunneqassaaq kinaluunniit nammineq pigisani aserorterlugit, innar-lerlugit imaluunniit peerlugit akiligassaqarfigisaminut imaluunniit tamakkua arlaannut akiginissaannut atortussaajunnaarsitsisoq.

Bekendtgørelse af kriminallov for Grønland.

§ 88. For vold dømmes den, som forsætligt beskadiger eller krænker en andens legeme. Det samme gælder den, som uagtsomt tilføjer en anden betydelig skade på legeme eller helbred.

§ 100. For diskrimination dømmes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

§ 113. For tingsbeskadigelse dømmes den, der forsætligt ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, eller som groft uagtsomt øver hærværk af betydeligt omfang.

Stk. 2. På samme måde dømmes den, der ved at ødelægge, beskadige eller bortskaffe sine ejendele unddrager dem fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.


Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsit pillugu nalunaarut

O

Seksuel krænker burde i min optik blive hårdere, i flere år har det stået på som ”offer” og støde ind i sin krænker, det er ikke trygt og gå frit omkring. Den dag jeg blev gravid var det fyldt med glæde og sorg, glæde for mit barn, sorg og frygt for at barnet ville igennem noget der kunne give mit barn ar.

X

Kapitali 18 kinguaassiuutitigut pinerluttuliornerit.

§77 kapitalimi matumani inatsimmik unioqqutitsisimasut minnerpaamik ukiuni arfinilinni pineqaatissinneqassapput.

Stk.2 kinguaassiuutitigut inatsimmik arlaleriarluni pinerluttuliornermi pillaassut qaffanneqassaaq.

Aappassaartumik pinerluttuliorneq minnerpaamik ukiuni qulini – inuunerup sinnera.
Pingajussaartumik pinerluttuliorneq inuunerup sinnera pineqaatissiissutigineqassaaq.

Bekendtgørelse af kriminallov for Grønland.

Kapitel 18. Seksualforbrydelser.

§.77 For overtrædelse af bestemmelserne i dette kapitel, skal der idømmes en minimumsstraf på 6 år.

Stk. 2 For gentagende overtrædelser for seksuelle forbrydelser hæves straffen til.

1) For 2.gangs overtrædelse minimum 10 år – livstid.

For 3.gangs overtrædelse idømmes livstid.

(Ændring af kapitel 18 i kriminalloven)


Ilinniartut ineqarfii pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 18, 1. november 2007-imeersoq

O

Der er behov for en lov, som forpligter politikkerne til at løse bolig-problematikken i Nuuk. At der er flere studerende, som i år – og hvert år – ikke starter studie i Nuuk, fordi de ikke kan få tildelt en studiebolig før et halvt år til et år, er dybt problematisk! Det er også et stort paradoks, da behovet for uddannede er enormt. Politikerne efterspørger, at flere uddanner sig – men de skaber ikke rammerne for at unde har muligheden til at uddanne sig.

X

§ 2. Ilinniarniarlutik qinnuteqartut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu Ilinniartitaanernut Pisortaqarfiup ilinniarfiisa akuerineqartut ilaannut ilinniagaqalernissamik akuerineqarsimasut, allaganngorlugu ilinniagaqartut ineqarfiisa aqutsisoqarfiannut inissamik atugassinneqarnissamik qulakkeeriikkamik qinnuteqartoqarsinnaavoq, Namminersornerullutillu oqartussat ukiut ataasiakkaalugit ilinniartunut inissiamik atugassiisarpoq.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 1. november 2007 om kollegier.

§2. Uddannelsessøgende, der er optaget på én af Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser godkendt uddannelse kan skriftligt ansøge kollegieadministrationen om en kollegiebolig, der stilles pladsgaranti af Selvstyret for 1 år ad gangen.

(Loven findes allerede, § 2 er blot ændret)


Inatsisinik siunnersuutinik nutserisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 1488 af 22. marts 2019-meersoq

O

Folk som oversætter lovforslag, bør betales i kage!

X

§ Suliffimminut tunngatillugu allatigulluunniit, kinaluunniit inatsisinik siunnersuutinik nutserisimaguni, nutserinerup naammasinerani aningaasarsiami saniatigut aamma kaaginik akissartinneqassaaq.

Inatsisartutlov Nr. 1488 af 22. marts 2019. Om oversættelse af lovforslag.

§.1. Enhver person som bliver sat til at oversætte lovforslag, som en del af sin erhverv eller ej skal oveni sin aflønning, belønnes med kage i løbe af eller ved afslutning af oversættelsen.

(Ny Inatsisartutlov)


Meeqqat tapersersorneqarnissaannut Inatsisartut inatsisaat nr. 20, 26. juni 2017-imeersoq

O

Alle børn skal høres og inddrages, når der er ting der vedrører børn og unge samt familien.

X

Kapitali 7 Ikiorsiissutit

§ 21.  Kommunalbestyrelsip ikiorsiinissamik suliniuteqarnissaq aalajangissavaa meeqqap immikkut pisariaqartitsineranut annertuumik tamanna pingaaruteqartutut isigineqarpat.
Imm. 2.  Kommunalbestyrelsip meeqqamik ilaqutariinnillu oqaloqateqarnermigut ikiorsiinissamik suliniut meeqqap ilaqutariillu ajornartorsiutaannik pisariaqartitaannillu aaqqissuutaasussaq toqqassavaa.  Ikiorsiinissamik suliniummik neqerooruteqartoqartinnagu kommunalbestyrelsip meeraq tusarniaavigereersimassavaa, tak. § 43, isumaginninnikkut misissuereersimassaaq takuuk § 45, aamma iliuusissamik pilersaarummik suliaqareersimassaaq.

Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn.

Kapitel 7 Støtteforanstaltninger.

§ 21.  Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om støtteforanstaltninger, når det må anses at være af væsentlig betydning for et barns særlige behov.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen skal i dialog med barnet og familien vælge den støtteforanstaltning, der bedst kan løse barnets og familiens problemer og behov. Kommunalbestyrelsen skal, inden der tilbydes en støtteforanstaltning, have afholdt en samtale med barnet, jf. § 43, udført en socialfaglig undersøgelse, jf. § 45, og udarbejdet en handleplan, jf. § 46.

(Loven findes allerede, en del er derfor indsat her)


Meeqqat ombudsmandiat pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. xx, xx- imeersoq

O

Der skal etableres en børneombudsmand hvis virke arbejder ud fra børnetalsmandens (MIO) indberetninger, der således også skal leve op til Paris-principperne.

X

§ 1.  Inatsisartunut qinersisoqareernerit tamaasa atorfillu inuttaarukkaangat Inatsisartut Meeqqat ombudsmandianik qinersisassapput……

Kapitali 2 Ombudsmandip pisinnaatitaanera

§ Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat kommunillu ataanni pisortat ingerlatsinerisa ilaat tamarmik Meeqqat ombudsmandiata sulinerani ilaatinneqarput.

§ Pissutsit meeqqat paaqqinniffinni/suliffeqarfinni meeqqat eqqarsaatigalugit suliassanik imaaliallaannaq isumagisaqartuni atugaat Meeqqat ombudsmandiata sulinerani pineqartunut aammattaaq ilaatinneqarput.

§ Meeqqat ombudsmandiat Inatsisartut aalajangersagai malillugit sulissaaq.

§ Meeqqat ombudsmandiata Meeqqat Illersuisuat suleqatigissavaa.

§ Meeqqat Ombudsmandiata sulinini pillugu Inatsisartunut ukiumoortumik nalunaaruteqartassaaq. Nalunaarut Inatsisartut ukiakkut nalinginnaasumik ataatsimiinnerminni oqaluuserissavaat. Nalunaarut tamanut saqqummiunneqartassaaq.

Inatsisartutlov nr. xx af xx om børneombudsmanden for Inatsisartut

§ 1. Efter hvert valg til Inatsisartut samt ved embedsledighed vælger Inatsisartut en Børneombudsmand.

Kapitel 2 Børneombudsmandens kompetence.

§ Børneombudsmandens virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands Selvstyre og kommunerne.

§ Børneombudsmandens virksomhed omfatter børns forhold på private institutioner m.v., som varetager opgaver umiddelbart i forhold til børn.

§ Børneombudsmanden arbejder ud fra Inatsisartut fastsatte bestemmelser og principper.

§ Børneombudsmanden samarbejder med Børnetalsmanden.

§ Børneombudsmanden afgiver en årlig beretning til Inatsisartut om sin virksomhed. Inatsisartut behandler beretningen på sin ordinære efterårssamling. Beretningen offentliggøres.

(Ny Inatsisartutlov – ovenstående er lavet med udgangspunkt i Inatsisartutlov Ombudsmanden fra Inatsisartut)


Meeqqat tapersersorneqarnissaannut Inatsisartut inatsisaat nr. 20, 26. juni 2017-imeersoq

O

Alle børn skal have den rette pædagogiske og psykologiske hjælp.

X

Kapitali 12 Sulianik suliarinninnermi malittarisassat.

Isumaginninnikkut misissuineq.

§ 45 Kommunalbestyrelse isumaginninnikkut misissuinermik suliaqassaaq meeraq immikkut ittumik ikiorserneqartariaqartutut isumaqarfigineqarpat, meeqqap atugai pillugit.  Isumaginninnikkut misissuineq sapinngisamik meeqqap angajoqqaavi isumaginnittulluunniit allat meerarlu suleqatigalugit ingerlanneqassaaq.  Pissutsit aallaavigalugit misissuineq sapinngisamik qajassuussisumik ingerlanneqassaaq, siunertarineqartumillu annertunerussanani.

Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn.

Kapitel 12 Sagsbehandlingsregler.

Socialfaglig undersøgelse.

§ 45 Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en socialfaglig undersøgelse af et barns forhold, hvis det må antages, at et barn har behov for særlig støtte. Den socialfaglige undersøgelse skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med barnets forældre eller andre omsorgsgivere og med barnet. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

(Loven findes allerede, § 45 omhandler hele emnet til rette hjælp, ovenstående blot et uddrag af kapitlet)


Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 12, 2. november 2006-imeersoq

O

Skat skal sende ligeså mange mørk chokolade-mønter med slutopgørelsen, som man skylder dem.

X

§ 93. Imm. 2. Kinaluunniit inatsit manna malillugu akileraarutinik ilanngaassuisimasoq aningaasat ilanngaataasimasut akileraaruseriffimmut akilernissaanni akiliisussaatitaavoq. Akileraaruseriffiup akilerneqarsimasut amerlaqutaanik aningaasanik sukkulaatinik sanaanik utertissuai.

Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat.

§ 93. stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for skatteforvaltningen for betaling af det indeholdte beløb.

Skatteforvaltningen sender tilsvarende antal mørke chokolademønter til indbetaler.


Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsit pillugu nalunaarut Kapitali 18 Kinguaassiuutitigut pinerluttuliornerit

O

§ Alle henvendelser om seksuelle overgreb skal være genstand for en grundig undersøgelse af et panel af relevant uddannede fagfolk.

X

§ 77 Matuma kapitalimi inatsisinik unioqqititsisoqarsimatillugu misissuinerit peqqissaaruttumik paasisimasalinnik ilinniarsimasunik ingerlanneqassapput.

Bekendtgørelse af kriminallov for Grønland.

Kapitel 18 Seksualforbrydelser.

§ 77 Overtrædelse af bestemmelserne i dette kapitel, skal være genstand for en grundig undersøgelse, af et panel af relevant uddannede fagfolk.


Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsit pillugu nalunaarut

O

Man Har ikke Rat til at tag Billeder af folk uden tiladelse.

X

§ 94. Eqqissisimanermik akornusiisutut eqqartuunneqassaaq kinaluunniit taamatut pisinnaatitaanani

4) inunnik tamanit orninneqarsinnaanngitsumiittunik assiliisoq imaluunniit qinngutinik atortorissaarummilluunniit allamik atuilluni taamatut pisinnaatitaanani inunnik taaneqartunik qimerluuisoq.

Bekendtgørelse af kriminallov for Grønland

§ 94 For fredskrænkelse dømmes den, som uberettiget

4) fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, eller som ved hjælp af en kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

(Bestemmelsen findes allerede.)


Meeqqanut suli atualinngitsunut perorsaanikkut inerikkiartuutaasunik ulluunerani neqeroorutit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut nr. 16, 3. december 2012-meersoq

O

Alle børnehaver skal forbindes med plejehjem.

X

§ 2 imm. 3 meeqqat suli atualinngitsut utoqqarnut ataqqinninneranik, nammineq kulturikkut kinaassusianik, oqaasiinik pingaartitaanillu ineriartortitsinissaq pillugu, meeqqat suli atualinngitsut utoqqarnik sullivinnut ataveqartinneqassapput.

Inatsisartutlov nr. 16 af 3. december 2012 om pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen

§ 2, stk. 3 alle børn i førskole- alderen, skal tilknyttes et ældrecenter, med henblik på at udvikle børns respekt for de ældre, samt kulturel identitet, sprog, værdier og historie.


Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 26, 18. november 2010-meersoq

O

Politikkere må ikke lovgive uden videnskabeligt grundlag.

X

§ 14 imm. 2 Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutit atuutilersinneqarsinnaanngillat, siunnersuutit siunnersuutinut attuumassutilinnut ilisimatusarnikkut misissueqqaartoqarsimatinngu.

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut

§ 14 stk. 2 Et lovforslag til Inatsisartutlove kan ikke vedtages uden der er foretaget de relevante videnskabelige undersøgelser.